Hvad er det nu, der er galt med ytringsfriheden?

December 8th, 2007

Åbent brev til Chefredaktør Thøger Seidenfaden, Politiken, og Chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende.

Dette brev omhandler det forhold, at vi bliver misledt af medierne ligesom vigtig viden bliver tilbageholdt. Det er tilsyneladende en bevidst strategi som vi må vække den allerstørste undren.

Den alvorligste trussel mod ytringsfriheden kommer næppe fra islamisterne. Den kommer snarere fra den filtrering af nyhedsstrømmen og debatten og den selvcensur og manipulation, som vores egne medier udøver. Det minder på mange måder om mediernes adfærd under den tyske besættelse af Danmark 1940 - 45.

Når medierne behandler nyheder og baggrundsstof vedrørende væsentlige politiske beslutninger sker det som oftest ud fra ganske bestemte positioner og menneskesyn som udløser de samme vendinger, de samme fordomme og udtrykkes indenfor den samme værdimæssige ramme. Det fastholder samfundet i en ganske bestemt magtbalance; der efterlades ikke nogen tvivl om hvem der er de gode og hvem der er de onde og hvad der er rigtigt og forkert når det gælder religion, viden, politik og livsindhold.

Det er paradoksalt at vi betegner vores samfund som et videnssamfund når ganske megen information aldrig kommer til at indgå i vores overvejelser og beslutninger. Vi mangler at anvende store mængder af viden og ikke mindst mangler vi kvalificeret refleksion omkring denne viden. De aktuelle medier er underlagt strukturer der gør at de dagligt halser af sted efter den halve sandhed.

Nærværende “åbent brev” er ikke udtryk for ekstremisme eller en polariseret politisk tænkning. Det er et forsøg på en midtersøgende forståelse af de tendenser der skubber vores demokrati i en udemokratisk retning. Skriftet er heller ikke hverken pro- eller antiamerikansk men prøver ud fra den viden der findes at se så objektivt og faktuelt som muligt på det vi med den nuværende viden må kalde angrebet på Irak og det man kan kalde koncentrationslejren i Guantanamo.

I en serie af breve vil dansk presses behandling af en række forhold blive gennemgået, der alle burde vække stor harme og foranledige en revurdering af tilliden til Verdens og Danmarks politiske ledelse.

I det følgende rejses 10 spørgsmål til Chefredaktørerne vedrørende Irakkrigen og deres avisers extremt mangelfulde dækning af den.

I en leder d. 3.10. 2007 farer Berlingske Tidendes Chefredaktør endnu engang frem overfor de forfærdelige konsekvenser det kan få, hvis vi ikke længere kan fremstille andre menneskers religiøse overbevisning som primitivt vanvid og deres hellige mænd og religionsstiftere som terrorister og seksuelt perverse. Dette har så fået nyt liv under den igangværende Muhammed-krise, hvor medierne har valgt at reagere på nogle få galninges mere eller mindre farlige adfærd - det forhold, at de involverede ikke er blevet sigtet tyder IKKE på en høj grad af farlighed - ved ENDNU engang at fornærme alverdens sagesløse muslimer med denne tåbelige, barnagtige, usaglige og underlødige tegning. Hvorfor fremstillede man ikke Paven på denne måde, den gang - for godt et årti siden - hvor katolske terrorister sprængte bomber i England? Eller Jesus? Denne form for ringeagtsytring er kun en smule over det latrinære niveau.

Det er et godt eksempel på den fortrængnings- og forvrængningsstrategi, som vi må leve med som tænkende borgere i Danmark. Det er et pladder-diktatur styret af tonsvis af dagligt pladder, spin, der skal lede vores opmærksomhed hen på ligegyldigheder og banaliteter, som skal få os til at mene nogt bestemt og følge strømmen. I denne forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at opinionsundesøgelser bliver brugt mere og mere manipulerende; de skal ikke længere bare vise magthaverne og alle os andre, hvad danskerne mener, de skal manipulere os til at mene noget bestemt og i visse tilfælde er de oven i købet designet til at få os til at sige noget, vi ikke mener.

Vi bliver fyldt med vrøvl om mindre væsentlige emner, mens vores demokrati langsomt men sikkert forvitrer. Bevares, gammelt kød i frysediskene, store eller små vindmøller, sportsresultater og Prins Joakims forlovelse - er da vigtige emner, men hånden på hjertet der er vigtigere sager for vores demokrati. Forhold der omhandler etik, krig, retssikkerhed, mental sundhed, personligt ansvar og deltagelse og mere grundlæggende livsanskuelser.

Det er også karakteristisk, at information om helt konkrete sagforhold efterhånden serveres fuldstændig uden brug af data. Tørre tal, statistikker og anden dokumentation får vi aldrig at se mere. Det er vi åbenbart ikke begavede nok til at forstå efter mediernes opfattelse. “Sandheden” om økonomien, om boligmarkedet og skattetrykket bliver serveret som grove generaliseringer, rene postulater og normative udsagn af såkaldte eksperter. Disse udsagn er oven i købet ofte i direkte modstrid med objektive kendsgerninger

IMens spalterne fyldes med den daglige øregas og gentagelse af hævdvundne men tvivlsomme sandheder, er den journalistiske etik, den fri debat og den kritiske journalistik i frit fald.

USA’s og Danmarks krigsførelse i Irak.

KENDSGERNINGER

A)
Begrundelsen om masseødelæggelsesvåben som delvist fik det internationale samfund til at acceptere angrebet på trods af FN’s manglende godkendelse har for længst vist sig at være en fabrikeret løgn. Det er til overflod dokumenteret, at verdens ledere, herunder Bush, Blair og Fogh, har været fuldt vidende om, at det forholdt sig sådan. Har det ført til en mediestorm, at vi er blevet ledt ud i en angrebskrig under falske forudsætninger? Absolut ikke.

B)
Det er for nylig kommet frem at Saddam Hussein gennem Egypten tilbød at gå i eksil såfremt han kunne få en milliard dollars af den irakiske stats midler med sig. Dette skulle Bush i følge den spanske avis El Pais have meddelt den tidl. spanske premierminister under en samtale i det Hvide Hus d. 22. Februar 2003. Adspurgt om han ville gå ind på det svarede Bush, at USA’s hær under alle omstændigheder ville være i Bagdad i slutningen af marts.

C)
Den australske udenrigsminister indrømmede for nylig åbent og skamløst, at Australien og formentlig alle andre aggressorer herunder Danmark kun var i Irak for oliens skyld.

Ovenstående er udtryk for at USA og dets allierede har været fuldt ud klar over, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak og at helt andre motiver er i spil. Invasionen var heller ikke nødvendig for at fjerne Saddam Husseins brutale styre.

SPØRGSMÅL 1
Hvad er det der gør, at I som ansvarlige for oplysningen af den danske befolkning vælger at udelade væsentlige oplysninger om de forbrydelser, der begås i Irak og andre steder på kloden?

SPØRGSMÅL 2
Hvordan kan det være, at I ikke i international sammenhæng protesterer voldsomt og uafladeligt over de uhørte begrænsninger af pressens adgang til at dække begivenhederne i Irak?

FLERE KENDSGERNINGER

D)
Efter indtagelsen af Bagdad har amerikanske styrker gjort sig skyldige i en alenlang række af overgreb på civile Irakere. Da de første skandaler brød frem i medierne om tortur-lignende og nedværdigende behandling af fanger i Abu Ghraib- fængslet kom det frem, at mindst 15.000 sagesløse mennesker var blevet fængslet og tilbageholdt i månedsvis. Der er intet der tyder på at antallet af vilkårlige fængslinger er formindsket. Røde Kors og andre anerkendte nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer har kun haft bebrænset adgang til at inspicere fængslerne.

E)
Mindst 4 større massakrer på uskyldige civile har fundet sted. I alle tilfælde har de implicerede soldaters overordnede forsøgt at dække over forbrydelserne, i et enkelt tilfælde endog ved at sprænge huse med skuddræbte civile i luften og beordre et luftangreb på den berørte landsby. Det må med føje frygtes, at flere episoder af denne karakter kan have fundet sted. De sigtede i disse sager er i enkelte tilfælde idømt meget lave straffe for forbrydelser, der i USA med stor sikkerhed ville have udløst dødsstraf.

F)
Private vagtkorps har tilsyneladende uden nogen grund åbnet ild mod civile Irakere. Firmaet Blackwater dræbte for nylig 17 civile. Siden besættelsen har disse firmaer haft en væsentlig rolle, bl.a. i opretholdelsen af sikkerheden for civile arbejdere og diplomater. Firmaerne er hovedsagelig fra Storbritannien, USA og Sydafrika. Siden 2003 har offentligheden været bekendt med at disse voldsforetagender har dræbt utallige Irakere uden ringeste grund. Bl.a. skulle det en overgang have været på mode at skyde efter tilfældige vejfarende, når man kørte rundt på patruljer udelukkende for “sportens” skyld. Det mest foruroligende er dog, at disse gangstere af USA’s og Storbritanniens parlamenter nu har fået immunitet mod retsforfølgelse, uanset hvad de har foretaget sig i Irak.

G)
I forbindelse med en retssag i Bagdad mod to amerikanske soldater, der står tiltalt for overlagt drab, kom det for nylig - helt bestemt d. 24. September, frem i Washington Post, at der eksisterer en hemmelig forholdsordre fra den amerikanske forsvarskommando til det amerikanske snigskyttekorps om at udlægge madding; dvs. detonerende tændtråd, tændsatser, detonatorer og andre objekter. Når ofte helt uskyldige civile, som af nysgerrighed eller i håbet om at kunne sælge disse objekter, som de måske ikke engang ved hvad er, samler dem op, bliver de skudt.

D. 25. September 2007 opfordredes Thøger Seidenfaden i en mail til at trykke de under punkt G nævnte kendsgerninger, uden at han har reageret herpå - hverken ved at trykke oplysningerne eller besvare mailen.

De er tilsyneladende endnu ikke blevet gengivet nogetsteds i dansk presse.

H)
Amerikanske soldaters overgreb så som vandalisme, tyveri af folks ejendom, voldtægter og gennemtævning af tilfældige uskyldige ofre hører til dagens orden.

I)
Antallet af civile irakiske ofre er aldrig forsøgt opgjort bare nogenlunde pålideligt af amerikanerne. Der føres kun statistik over døde amerikanere og andre udlændinge.

J)
Det var oprindelig et krav for at kunne indtræde i de amerikanske styrker, at man havde ren straffeattest. Dette krav er nu frafaldet, og de amerikanske styrker tæller adskillige tidligere og nuværende kriminelle blandt soldaterne.

De følgende kendsgerninger understreger de groteske og middelalderlige metoder som bl.a. Storbritanien og USA tager i anvendelse i demokratiets, retsstatens og menneskerettighedernes navn.

ENDNU FLERE KENDSGERNINGER

K)
I 2004 blev den Britiske ambassadør i Uzbekistan, Craig Murray, kaldt hjem, suspenderet på fuld løn og erstattet af en anden. Grunden til at udenrigsminister Jack Straw traf denne disposition var, at Craig Murray trods gentagne påbud herom nægtede at forholde sig tavs om de ting, der foregik i Uzbekistan. Siden invasionen af Afghanistan har de engelske og amerikanske efterretningstjenester, outsourcet deres torturopgaver til Uzbekistan. Uzbekistan er forbandet med et af verdens mest brutale, korrupte og forbryderiske styrer. Dødsstraf og tortur anvendes flittigt af styret. Hvor rædselsfuldt der er i Uzbekistan kan man læse om på Amnesty’s, hjemmeside, amnesty.dk. Præsidenten og hans familie tjener b.la. penge på at eksportere unge uzbekiske piger til prostitution i Dubai. Disse forbrydere og torturbødler har USA og Storbritanien indgået en aftale med. Fanger bliver simpelthen fløjet til Uzbekistan, hvor de bliver tortureret både halvt og helt ihjel, hvorefter de oplysninger, der er fremkommet på denne måde anvendes som brugbare beviser mod dem i mere eller mindre mørkelagte retssager hjemme i Storbritanien og USA.

De oplysninger som Craig Murray fremlagde var så rystende, at han blev indkaldt til en høring i Europaparlamentet. Her forklarede Murray blandt mange andre rystende kendsgerninger, at han var vidende om mindst to tilfælde, hvor fanger VAR DØDE SOM FØLGE AF KOGNING.

Ingen danske medier omtalte denne høring bortset fra Politiken; her stod et kort referat på netavisen mellem kl. 07 og kl. 14 den 21. April 2006, så BLEV DET FJERNET.

SPØRGSMÅL 3
Hvori består den etiske og den juridiske forskel mellem det af Tyskland fingerede angreb på radiostationen i Gleiwitz, som udløste den Anden Verdenskrig, og det amerikanske angreb på Irak?

SPØRGSMÅL 4
USA har altså indledt en angrebskrig mod Irak, uden at Irak har udsat USA eller nogen anden nation for krænkelser, der blot i mindste måde kunne begrunde eller retfærdiggøre et sådant skridt. Men var det ikke netop det ene af de anklagepunkter - at have indledt en angrebskrig - som udløste dødsstraffe under krigsforbryderprocessen i Nürnberg efter 2. Verdenskrig?

SPØRGSMÅL 5
Føler I det ikke som Jeres pligt at være medvirkende til at skabe et nationalt opinionspres for at få disse tilstande bragt til ophør?

SPØRGSMÅL 6
Er der ikke, samlet set, tale om et så omfattende, systematisk, hensynsløst og brutalt voldsregimente, at der er tale om “Forbrydelser mod Menneskeheden”?

SPØRGSMÅL 7
Er Jeres stiltiende såvel som Jeres aktive dækken over de amerikanske forbrydelser og Jeres tilsyneladende begejstring for de udefra dikterede terrorlove, som savner enhver reel begrundelse i politi- og efterforskningsmæssige hensyn i en retsstat, en linie der er lagt ud fra 1) stringent forretningsmæssige hensyn ( I mener ikke det sælger ), eller 2) er den dikteret af Jeres virksomheders ejere, eller 3) hensynet til Jeres annoncekunder? Hvad er det, der har fået Jer til at vende det blinde øje til de uhyrligheder, der foregår under Danmarks aktive medvirken? Er det fordi, som Berlingske Nyhedsmagasin d. 15. Juni 2007 kan fastslå, at “Mærsk scorer 17 milliarder på USA’s krige?” Hvad er det der gør, at I ikke mener at danskerne bør delagtiggøres i disse oplysninger?

SPØRGSMÅL 8
Den Australske udenrigsminister var for nylig så ærlig at indrømme, at den eneste grund til, at hans land befandt sig i Irak var at man dermed regnede med at kunne sikre sig en del af olien. Vi ved nu hinsides al tvivl, at Statsministeren førte Danmark med ind i denne krig VEL VIDENDE at det grundlag, hvorpå man opnåede verdens accept af dette skridt var fuldstændig falsk. Hvordan kan Berlingske Tidende forsat støtte en sådan mand? Er moral virkelig noget, der er fuldstændig relativt i forhold til penge og magt?

SPØRGSMÅL 9
Demokratiet i Irak fungerer stort set på den måde, at alle ministre og embedsmænd, der ikke omgående og uden indvendinger udfører de ordrer, de får fra amerikanerne bliver fjernet fra deres poster. På det økonomiske område består demokratiet i, at enhver i princippet har mulighed for at bistå amerikanerne med at udplyndre landet og de amerikanske skatteborgere, så længe de er parat til at tåle enhver krænkelse fra amerikanernes side.
Kan I virkelig i fuld alvor stå frem og sige, at der er tegn på at demokrati er under indførelse i Irak og at metoderne kan bifaldes?

SPØRGSMÅL 10
Forekommer det Jer ikke hult og utroværdigt, når Vestens ledere taler om demokratiet i Irak, samtidig med at de via lovgivningen begrænser demokratiet i deres hjemlande ?

Spørgsmål 11
Kan de himmelråbende krænkelser af menneskerettighederne, international ret, basale retsprincipper - herunder habeas corpus, som har været gældende i civiliserede lande siden 1215 - som finder sted på Guantanamobasen accepteres under nogen omstændigheder? Hvor mange penge er i villige til at sælge disse principper for? For det er vel penge, det handler om, når I ikke kræver et øjeblikkeligt ophør af alliancen med et regime, (Bush - regimet) der lader hånt om stort set alt, hvad vores civilisation bygger på?

“Åbent Brev” er et initiativ til stiftelse af en ny medievirksomhed, som skal være ejet af almindelige danskere og ikke af store kapitalinteresser, og som skal oplyse borgerne sagligt, loyalt og alsidigt om samfundets - såvel det danske som verdenssamfundets - væsentlige spørgsmål og problemer. Denne oplysning skal have form af såvel avisudgivelse som radio- og TV-programmer, indtil videre primært formidlet via internettet. Virksomhedens mål nr.1 er at TJENE borgerne ved at tjene sandheden frem for at tjene penge. Mit personlige udgangspunkt er borgerligt socialdemokratisk. Jeg er tilhænger af privatkapitalisme, men IKKE af den monopol- og rovkapitalisme, der har været praktiseret siden slutningen af 90′erne. Virksomheden vil blive drevet effektivt og interaktivt, og kommercielle interesser vil aldrig øve indflydelse på mediets holdninger eller redaktionelle linie. Det økonomiske grundlag baserer sig som udgangspunkt på bidrag fra borgerne, f.eks. i form af støtteabonnementer, og medejerskab.

WWW.aabentbrev.dk

Chefredaktør: Clement Harbinger Bane.